Garderhøjfortets Escape Rooms – online
Hjemmeside og pdf-opgaver udviklet som en del af projektet Garderhøjfortets matematiske escape rooms.
Garderhøjfortets online escape rooms dækker perioden fra den 2. slevigske krig i 1864, 1. og 2. verdenskrig, Den kolde krig og frem til vores nutid i 2020’erne. De fem nedslag indeholder hver især en række matematikopgaver, hvor hjernen kommer på kreativt arbejde.
Hjemmesiden, der kombinerer historie- og matematikundervisning er udviklet til lærere og elever i udskolingen, men alle, der er interesseret i matematik og historie, kan få fornøjelse af at prøve kræfter med anvendt matematik, krydret med krigshistoriske fakta.
Kunde Garderhøjfortet, Gentofte Kommune
Opgave
- Layout + illustration – elevopgaver (pdf-format)
- Design-oplæg og illustrationer til siden ‘Historisk baggrund’.
- Design samt teknisk opsætning af WordPress-hjemmeside: matematiskeescaperoom.dk
Samarbejde Kristine Klinkhammer Adler-Nissen og Jonas Daugaard
Verdenshistorien skal (også) fortælles visuelt!
Den idé er projektgruppen med på, og efterfølgende går From oo Sten i gang med at koge lange tekster ind til benet. For at teksten skal være overskuelig og let at læse for eleverne, bliver den delt op med tidslinje og mellemrubrikker. Samtidig trækker vi nogle fakta ud og lægger dem i en spalte for sig.
Gennem collager beskriver vi udvalgte milepæle. Formidlingsvinklen er uhøjtidelig og humoristisk samtidig med, at vi bygger på grundig research i krigshistorie.
De 5 nedslag er beskrevet med i alt (eller foreløbigt) 25 collager, og vi behøver næppe at fortælle, at vi har en fest på tegnestuen med research, saks og klister!
Collager er visualiseringer af historiker Jonas Daugaards faktuelle historiske facts!
FROM og STEN udarbejder collager og billedtekster med nedslag i Jonas Daugaards tekster.
Collagerne og de korte billedtekster er den hurtige introduktion til de fem historiske nedslag.
Med til vores fest med collager til verdenshistoriens gang hører spalten med ‘side-historier’/ facts, som også illustreres i tidens stil.